top of page

Sundt men lækkert knækbrød

  • Emma Dawall
  • 18. feb. 2016
  • 2 min læsning

Ikke nok med at disse knækbrød er sunde, så smager de også helt igennem fantastisk. De er perfekte til madpakken, eller bare en lille inbetween-snack. Der er mange forskellige måder at lave dem på, men det her er min favorit. Det er også forskelligt hvordan man foretrækker dem. Nogle vil have dem lidt tykke, andre tynde og sprøde, nogle med salt på og andre uden - det er helt op til dig selv. Jeg foretrækker dem personligt tynde og sprøde, uden salt, og så lidt længere tid i ovnen så de bliver gyldenbrune.

Ingredienser:

1 dl havregryn

1 dl græskarkerner

1 dl solsikkekerner

1 dl hørfrø

1 dl sesamfrø

1,5 dl hvedemel

1,5 dl groft speltemel/grahamsmel

2 dl koldt vand

1 dl olie

1 tsk salt

1 tsk bagepulver

Det skal du bruge:

En bageplade

Et dl mål

En teske Bagepapir Kagerulle

Alle ingredienserne blandes godt sammen i en skål. Dejen skal være tyk men stadig våd.

Halvdelen af dejen kommes på et stykke bagepapir. Et andet stykke bagepapir lægges over, og dejen udrulles mellem de 2 stykker, til den har bagepladestørrelse. Det samme gøres ved anden halvdel af dejen. Du bedstemmer selv hvor tyndt du vil rulle dejen. Jo tyndere de er, jo sprødere bliver de også.

Bagepapirerne skal med dejen, løftes over på bageplader. Med en kniv skæres der 4 gange på langs og 4 gange på tværs, så der dejen bliver delt i 16 stykker knækbrød. (Afhængig af hvor store du vil have dem)

Knækbrødene bages ved 175 grader varmluft i ca. 20 min. Tiden i ovnen afhænger dels af ovn, men også hvordan du vil have dine knækbrød. Hvis du vil have dem sprøde og gyldne som dem på billedet skal de stå lidt længere. Derefter afkøles de på en bagerist, inden de knækkes fra hinanden. De skal opbevares i en lufttæt boks, så de bevarer deres sprødhed.


Comentários


bottom of page