Citrus småkager med Nutella
- Emma Dawall
- 14. feb. 2016
- 2 min læsning

Her er en lille ting, som man i enhver anledning kan bruge til aftenkaffen som en lille snack. De har ikke rigtig noget navn, da de er blevet lavet ud fra et mislykket forsøg af en kage. Men man kan sige det endte med at blive en succes alligevel, for disse småkager smager helt igennem fantastisk.
Ingredienser:
50 g hvedemel
50 g flormelis
1 æg
50 g smør
Skal fra 1/4 citron og 1/2 appelsin (usprøjtet!)
Nutella
Det skal du bruge:
Skål
vægt
Lille gryde
Rivejern
Decilitermål
Ske
Håndmikser el. piskeris
bageplade
Bagepapir
Sprøjtepose el. lignende

Smelt smørret i en lille gryde til det er flydende. Bland derefter mel og flormelis sammen i en skål og tilsæt så det smeltede smør og et æg. Brug nu håndmikseren eller piskeriset til at blande det hele godt sammen. Riv nu appelsinen og citronen med et rivejern ned i skålen, og bland det så sammen med resten.

Tænd din ovn på 180 grader. Tag nu en bageplade med bagepapir på og fordel små portioner af dej med en ske rundt på papiret. Husk det skal være et rimelig tyndt lag, så kiksen ikke bliver for tyk.

Sæt nu bagepladen i ovnen. Bagetiden er cirka 12 min, men hold øje med kiksene. De skal kun lige blive gyldne i kanten. Når de er klar tager du dem ud. Nu skal du være hurtigt, for du skal nemlig forme dem inden de bliver kolde og hårde. Tag enden en udstik form eller form dem selv ved hjælp af en kniv. Husk der skal være to af samme form, så de danner et par.

Nu er du næsten færdig. Tag nu er sprøjtepose og fyld den med Nutella. Fordel Nutellaen ud på hver anden kiks så du derefter kan lægge dem sammen.

Og sådan! Nu har du de perfekte småkager til kaffen (eller bare til snack).

Comentarios